Censur, satire og 100 års kamp for ytringsfrihed
Dansk PEN 100 år og ICORN i København
Parallelt med ICORNs årsmøde i København – ICORN er den internationale forening, der hjælper forfulgte forfattere med at finde et nyt, midlertidigt hjem – fejrede Dansk PEN 100 års jubilæum. Dansk PEN er dén forening, der arbejder for litteratur, poesi, sproglig diversitet, ytringsfrihed, og mod hadefulde ytringer. Det skete – og sker – med en række arrangementer, der fokuserede på litteratur og kunstnerisk ytringsfrihed.
Kreative ytringer Micol Hebron på Storm Museum
”Museum censurerer udstilling om censur: "Vi er ikke villige til at risikere livet for en udstilling."
Museet Storm åbner dørene for offentligheden til 'Den censurerede udstilling om censur'. Over 60 satiriske værker vil blive vist, men Muhammed-tegninger og video af en trevlet koran vil ikke være iblandt: "Vi er ikke villige til at risikere livet for en udstilling," siger kurator”.
Teksten er fra Altinget. Det er godt gjort, at man skal gøre sig den slags overvejelser, når man laver en udstilling. Regeringens indgreb i ytringsfriheden af hensyn til ”statens sikkerhed” styrker ikke borgernes kreative udfoldelser. Det er nærmest kontraproduktivt og fører til selvcensur.
@Micol Hebron, kropsaktivist
Kurator er @Dennis Meyhoff Brink, og han er ellers modig nok. Eksempelvis har han lige arrangeret et debatmøde med Micol Hebron, der som aktivist argumenterer for ”kropslig autonomi”. Debatten tog udgangspunkt i Meta/Facebooks seksualisering af kvindelige brystvorter. Arrangementet blev markedsført sådan:
"Kvindelige brystvorter er seksualiserede og må ikke vises på for eksempel Facebook og Instagram. Mandlige brystvorter derimod kan fint vises inden for algoritmen. Dem kan alle tåle at se."
"Som en satirisk kommentar til denne ulogiske, kønnede ulighed lavede den amerikanske aktivist, feminist og forsker Micol Hebron i 2014 en skabelon til en mandlig brystvorte, som kan dække billeder af kvinders brystvorter og dermed ikke bliver censureret.
Samtale med Micol Hebron
Micol Hebron fortalte om inspirationen til ”Acceptable Male Nipple Template”, om tech-giganternes indgriben i hvad vi må se og ikke se og ikke mindst om satiren som et modsvar til censur. På arrangementet fik vi uddelt klistermærker og emblemer med en mandlig brystvorte, så vi selv kan blive aktivister for en dag for kropslig autonomi.
Der er forskellige former for censur. Cancel culture fra borgerne. Koranloven fra staten. Generelt er statscensur aftaget gennem de senere år. Nu er det i højere grad en kombination af offentlig moral, vrede og de store tech-virksomheder, der følger flertallets moral, fordi det kan betale sig. Den laveste fællesnævner, også internationalt.
Men censur af kunstneriske værker fører også til nye former for satire og nye kunstneriske udtryk. Censur undertrykker og producerer på én og samme tid.
Merchandise
Micol Hebron uddelte merchandise, klistermærker og emblemer med en mandlig brystvorte, der kan bruges til at tildække kvindelige brystvorter på Facebook og Instagram. Kvindebrystvorter seksualiseres automatisk, men mandebrystvorter er OK. ”The Nipple Girl”. Micol Hebron går ind for ”bodily autonomy”, kropslig autonomi, ”nudity in art”, men det kan ikke lade sig gøre på Facebook. Voldelige videoer må der gerne være. Micol har været udsat for shadow banning, hvor hun bliver usynlig for andre på Facebook uden at blive deplatformed.
Censur forklædes som community standards
Censur forklædes som ”community standards and community guidelines” og moderering. Der anvendes den lavest tænkelige fællesnævner, fordi platformene også skal kunne anvendes i lande og kulturer med stor afstand til vores værdisæt. En form for ”purity/renhed” synes at være udgangspunktet.
Kunst censureres, og platformene tiltaget sig retten til at forsøge at definere, hvad kunst er. Amning gøres til pornografi. Hvem træffer disse beslutninger? I den amerikanske kongres er det nu nået dertil, at man vil forbyde bestemte ord. Hvad er vores skønhedsideal egentlig? Humor kan anvendes som et forsvar, ironi som et angreb. Platformene sætter grænser for den offentlige debat. Er det en absurditet, eller er det politik og økonomi?
Struktur og moral
Kan strukturen på internettet ændres, så det i højere grad afspejler de enkelte landes normer? Men hvem skal så beslutte det?
Kunstig intelligens
Når man ser frembringelser på for eksempel Midjourney må man undre sig over, om det er hvad folks fantasi virkelig kan præstere. Billederne gengiver ikke resultatet af folks prompts, men resultatet af algoritmernes håndtering af folks prompts. Censur igen.
Humor og satire
Humor, satire, jeg tilføjer selv ironi, er værktøjer og genrer, der er velegnede til at udøve kritik af myndigheder, magtpersoner og mange andre. Danmark har en lang tradition for det. Og tænk på memes. Afhængigt af konteksten kan det være skarpt uden at kamme over og blive hadefuldt. Det er værktøjer til at udøve ytringsfrihed. Med ironi kan man sige det stik modsatte af det man mener, og alligevel give udtryk for sit synspunkt.
SatiReNet
Heldigvis er der forskere, der går i dybden med genren. Og Danmarks Frie Forskningsfond sikrer finansieringen. @Ida Klitgård skriver blandt andet på Linkedin:
”Det er en kæmpe ære at modtage en bevilling på knap 800.000 kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond til et eksplorativt forskningsnetværk om satire kaldet SatiReNet.
Jeg er Principal Investigator med Michael Eigtved (KU) som partner-PI og med Danmarks førende satireforsker Dennis Meyhoff Brink (KU) i styregruppen. Derudover deltager en lang række gode kolleger fra Københavns Universitet – University of Copenhagen, Lund University, Mid Sweden University, University of Gothenburg og Copenhagen Business School ….”.
Dansk PEN 100 / Forbudte bøger / Kunst / Satire og censur
For at minde os om at vi ikke kan tage for givet, at vi bare kan læse det vi gerne vil læse, blev der arrangeret en udstilling om forbudte bøger – ja, det findes! Billeder fra udstillingen kan ses her.
Kunstnerisk Frihed? En panelsamtale om kunstens værdi i demokratiet
Kunst og demokrati
“Kongen knepper i Madrid!” Så kontant indledte ordstyreren arrangementet om ytringsfrihed og kunst. Og det er jo muligt, men eksemplet tjente til belysning af en udstrakt ytringsfrihed i Danmark – teksten hentet fra et banner netop på Royal Run 2024.
Begreberne er mange: blasfemi, injurier, kunstnerisk frihed. På arrangementet blev udstillet et kunstværk med sider fra bibelen på mange forskellige sprog, klistret på en billedramme. Men dækket til af et klæde. Hvem tør vise det offentligt? Er kunstnerisk frihed vigtig i et demokrati? Skal kunst have en ekstra udstrakt ytringsfrihed? Spørgsmålet forbliver ubesvaret, for hvorfor skal kunstnere have mere ytringsfrihed end alle andre, og hvem har så retten til at definere, hvornår man er kunstner, og hvad der er kunst?
Er der grænser for kunstneres ytringsfrihed? Er der friere grænser? Må man smide en statue af en slavehandler i havnen (det må man så gerne i det konkrete tilfælde, har vi fået svar på), må man udstille døde grise eller skære i bibelen? (det sidste må man så kun under visse omstændigheder, ved vi).
Er alt tilladt, fordi kunstnerisk frihed er vigtigt for vores demokrati, eller er der grænser? Det spørgsmål blev taget under kyndig behandling, da politikere mødtes til debat med et panel af kunstnere, forskere og aktivister.
"Why is artistic freedom particularly important in a democratic society? This question was thoroughly examined in a discussion between politicians, an artist, a writer, and an academic. The participants shared their perspectives on how art can serve as a democratic catalyst and whether there should be limitations on artistic expression”. Link to Linkedin/.
Sådan lød invitationen til dette arrangement om ytringsfrihed og kunst den 28. maj 2024.
Panelet gav i samtalen deres perspektiver på, hvorfor den kunstneriske frihed er særlig vigtig i et demokratisk samfund. Panelet talte om hvordan kunsten kan være en demokratisk løftestang? Hvad er, og hvad skal begrænsningerne for kunstens ytringer være?
Hvem har magten?
Hvorfor er det blasfemi? Bibelen er kvindeundertrykkende, stigmatiserende, ufri, mandschauvinististisk. Kunst bliver hurtigt grænseoverskridende. Men hvem har den kunstneriske ytringsfrihed. Minoriteter bliver hurtigt lukket ned. Kulturen sætter begrænsninger. Ytringsfrihed er et ideal: ”Hvem er det, der har ret til at sige noget, hvem er det, der har adgang til en dagsorden?” Der er en kunstscene lige nu, der selv sætter grænser, selv lukker ned, selv udøver censur. ”Konsensuskontrol”.
Religionskritik
Hvad må man sige om andre mennesker? Der er stærke modbevægelser på vej. Det er farligt hvis vi ikke må sige dét, vi mener. Vi skal også være mere opmærksomme på ikke at nedgøre andre. Der er en risiko for at vi er på vej i den forkerte retning. Retten til kritik er indlejret i vores rettigheder. Hvis vi ikke kan kritisere og udtrykke, hvad vi mener, mister vi potentialet til at bygge fremtiden. Det moderne gennembrud havde ikke fundet sted, hvis religionskritik ikke havde været tilladt.
Du skal selv skabe mening med et værk, ”der gælder ingen regler foran værket”. Internettet spiller en væsentlig rolle, også i forbindelse med selvcensur. Minoriteter har krav på at blive beskyttet.
Har vi fået en bedre virkelighed efter Koranloven? Koranloven giver os ingen sikkerhed, den giver os en falsk tryghed og opstiller hindringer for kunsten. Ude i den store verden er danskerne en minoritet, vi er ikke så vigtige. Vi skal passe endnu bedre på vores rettigheder. Der er ingen religion, der er feministisk. Går man ind for en religion, er man antifeministisk. Vi skal holde fast i det, vi skal bygge videre på.
Der er en demokratisk udfordring, også i kunsten. Kunsten kan noget, vi ikke kan med ord: ”Lort på dåse”. Kunst kan være en katalysator, den kan sætte samtaler i gang. Der skal være en udvidet ytringsfrihed til kunsten. På den anden side skal kunst ikke have særrettigheder. Udgangspunktet er at frihed er normen.
Meget få mennesker er ikke vante til, at deres ytringer ikke har konsekvenser. Vi skal kunne tillade os mere. Det er ikke OK, at en iransk feminist ikke må rive en bibel i stykker.
Truslen om vold
Den censurerede udstilling om censur: Vi udstiller, at man ikke kan udstille. Truslen om vold bevirker, at man ikke kan udstille det man vil, for eksempel religiøse billeder. Der findes snedige måder at omgå det på. Hvis du ser det, er det inde i dit hoved, du ser det. Der er en meget lang tradition for at afbilde Muhammed, det er det satiriske, der er problemet. Er Muhammed en autoritet? Vi skal kritisere undertrykkende autoriteter, men vi er bange for at gentage vores koloniale historie. Vi har en racismeparagraf og en koranlov, men der var meget mere censur i gamle dage. Blasfemi var forbudt i Danske Lov fra 1667. De klassiske borgerrettigheder kom med den franske revolution. Forhåndscensuren blev afskaffet. Hvorfor skal religiøse skrifter beskyttes, når sekulære skrifter ikke skal det?
Art Matter Festival stod for arrangementet sammen med Dansk PEN, ICORN (International Cities of Refuge Network) og Københavns Kommune. Stedet var Johan Borups Højskole, Wedells Palæ, København.
Censur eller Hensyn? Politikens foredragssal mandag den 27.maj
”Det er ikke let at være forfatter og heller ikke let at være forlægger. Måske er det heller ikke altid så let at være læser? Hvilke tanker gør forfatterne sig under skriveprocessen om bestemte emner og ord for ikke at støde læserne? Og skal forlagene redigere i tidligere udgivne litterære værker, så de tilpasses tidens tone? Det spørger vi om, når forfatterne Kim Fupz Aakeson og Lone Theils, forlagschef for Gyldendal Skønlitteratur Simon Pasternak samt grundlægger og rektor for Manuskriptskolen for Børnefiktion Elin Algreen-Petersen mødes til debat. Moderator er Mads Julius Elf, forlægger og præsident for Dansk PEN”. Politiken/.
Litteratur kan være sprængfarlig at skrive, at udgive, at læse. Der er moralsk censur, skønlitterær censur, politisk censur, hensyn for at undgå krænkelser af læseren, køn, etnicitet. Hensyn til børn, tabu-tekster. Gyldendal vil udarbejde en politik for ytringsfrihed.
Kvinder, køn, feminisme, transkønnethed, transaktivister er emner, der kan generere stærke følelser. Vi har set det med J. K. Rowling: ”Hvad er det vi plejer at kalde mennesker med en livmoder?” Angriber hun en sårbar gruppe, er det hadefuld tale? Fejlkønsidentificering, misgendering.
Der findes ”sensibility readers”, følsomme læsere, der ikke må krænkes. Alle skal imødekommes. ”Ingen er venner med ingen”. Der er tale om en blanding af moralisme og økonomiske interesser. Det er et dårligt fænomen at der er nogen der bestemmer hvad vi skal læse. Verden forsvinder ikke, fordi vi ikke læser om den. Men man kan godt være forsigtig i sin omverdensbeskrivelse og tage hensyn til sensitive readers. Agathe Christie’s bog ”Ten Little Niggers” måtte skifte navn, selvom det er et gammelt børnerim.
Referencer til homoseksualitet bliver fjernet, men det får ikke homoseksualitet til at forsvinde ud af verden: ”Hvis du bruger det her begreb, stikker du hånden i en hvepserede!”. Hvordan kommer man ind i en offentlig samtale om sammenhænge, som man ikke kender til?
”Litteratur er det sted, vi kan møde hinanden, vi kan høre forskellige stemmer fra forskellige steder i verden”. Lav ikke alting til jura. Lav en politik for ytringsfrihed. Stå ved hvad I udgiver! ”Lille Sorte Sambo”. Man kan ikke tale det racistiske ud af den. Stå inde for kvaliteten, ikke for indholdet. Det er en debat vi skal have, det publicistiske indhold. Der findes ingen bøger til alle, alle bøger til ingen.
”At være ond er at gøre andre ondt”. Man fortæller om verden som man ser den, derfor fortæller man også hvem man er.
Børn er kompetente
Man skal undervise i at skrive bøger til børn, at skrive til en specifik målgruppe, sit eget indre barn. Børn og unge har en helt anden medievirkelighed i dag. På hvilken måde skriver man om dårlige ting? Vi skal fastholde en tradition for at se børn som kompetente.
Nye generationer har en ny socialisering, vil der komme mere selvcensur? ”Onde tider er altid ekstreme”. Der er ikke ét centrum i den litterære verden. Vær åben for diversitet. I vore dage kommer presset ikke fra statslige myndigheder, men fra folkemoralen, økonomien og politikken. Ikke-kunstnere skal ikke bestemme, hvad hadtale er.
Det handler om at være sammen. Sig fra overfor livstruende propaganda.
Referencer på nettet
Museet Storm
På Museet STORM kan man lige nu opleve "Den censurerede udstilling om censur”. I forbindelse med særudstillingen har vi udviklet gratis undervisningsmateriale til samfundsfag, historie og dansk sammen med Frederiksbergmuseerne og satireforsker Dennis Meyhoff Brink.
Du kan læse mere om udstillingen og hente materialet online her/.
Forlaget Colombus om museet Storm Linkedin/.
Join me and curator Dennis Meyhoff Brink for an engaging discussion about art and censorship, at the Storm museum in Copenhagen on July 3, from 5 - 7pm!
Michol Hebron
"Tech giants allow images of male nipples, but censor images of female nipples. To get around this censorship, the American artist Micol Hebron has invented this funny nipple template.
Now Michol Hebron is coming to Denmark, where her work is currently. featured on "The censored exhibition on censorship" at STORM . Same place you can hear a conversation between Hebron and me on the 3rd. July at. 17-19. Use the link in the comments to purchase a ticket. We're going to talk about tech giants, censorship, avoiding censorship, satire over censorship and much more." Linkedin/.
Michol Hebron Storm/ - Micol Hebron website/.
Altinget
Altinget: Museum adresserer kunstnerisk frihed/.
Why is artistic freedom particularly important in a democratic society?
This question was thoroughly examined in a discussion between politicians, an artist, a writer, and an academic. The participants shared their perspectives on how art can serve as a democratic catalyst and whether there should be limitations on artistic expression. Panel: Charlotte Broman Mølbæk - Member of the Danish Parliament for SF - Socialistisk Folkeparti Dennis Meyhoff Brink - Academic Researcher at Københavns Universitet - University of Copenhagen Moussa Mchangama - Author and Co-founder of In futurum Augusta Alta - Visual artist Steffen Larsen - Member of the Danish Parliament for Liberal Alliance Moderator: Christoffer Emil Bruun - Journalist and Editor at DR - Danmarks Radio Partners: International Cities of Refuge Network (ICORN) Københavns Kommune Johan Borups Højskole Dansk Pen Art Matter - Organized by Julie Christine Artke Photographer: Simon Skipper. Linkedin/.SatiReNet
@Ida Klitgård • 1st • 1stAssociate Professor in Communication Studies at Roskilde UniversityAssociate Professor in Communication Studies at Roskilde University6mo • Edited • 6 months ago
"Det er en kæmpe ære at modtage en bevilling på knap 800.000 kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond til et eksplorativt forskningsnetværk om satire kaldet SatiReNet. Jeg er Principal Investigator med Michael Eigtved (KU) som partner-PI og med Danmarks førende satireforsker Dennis Meyhoff Brink (KU) i styregruppen. Derudover deltager en lang række gode kolleger fra Københavns Universitet - University of Copenhagen, Lund University, Mid Sweden University, University of Gothenburg og Copenhagen Business School: Frederik Stjernfelt, Martin Zerlang, Lita Lundquist, Lilian Rösing, Orla Vigsø, Joanna Doona, Tommy Bruhn, Hannibal Munk, Jonas Lindkvist og Sara Ödmark. Jeg glæder mig vildt meget til samarbejdet! Det bliver sjovt! Siden terrorangrebet på det franske satiriske blad Charlie Hebdo i 2015 har satiren været en af de mest omdiskuterede udtryksformer i den vestlige verden. En lang række heftige kontroverser er opstået i kølvandet på konstant nyskabende samfundssatiriske former i medierne, som fx vores egen ”Den korte radioavis” (2015-19) og DR’s tv-serie ”Ellen imellem” (2022). Men kontroverserne bærer præg af traditionelt forsimplede og reduktionistiske meninger om, hvad satire er og bør være, og derfor opfattes satirens tvetydighed og kompleksitet sjældent efter hensigten. Formålet med forskningsnetværket er at komme til at forstå og kunne forklare, hvad det er, denne kompleksitet går ud på. Satirens væsen udtrykker en dobbelthed mellem moral og æstetik, og det er dette spændingsfelt, netværket ønsker at indgå i en international dialog om med henblik på udvikling af nye modeller og begreber, der kan belyse essensen af denne kompleksitet". hashtag#dkforsk hashtag#satire hashtag#forskning hashtag#roskildeuniversity hashtag#satirenet
Satireforskning, Linkedin/
@Ida Klitgård - #dkvid #dff #satire #videnerfandemeikkeetsynspunkt. Linkedin/.
SatiReNet website/.
SaTiReNet in Normedia/.
@Ida Klitgård - Satire, viden og magt
"Har vi glemt “Ellen imellem”? Jeg har ikke. Til mit forskningsnetværk SatiReNets åbningsseminar i går mindede jeg om det problematiske spændingsfelt mellem satire, viden og magt i DRs nedsablede format. Men er det den vej, satiren er ved at gå i det digitale medielandskab? Det blev en spændende og inspirerende diskussion, der langt fra er færdig. Tak til min med-PI og seminarets andre talere, der gjorde dagen til noget ganske særligt: Michael Eigtved, Dennis Meyhoff Brink, Jonas Lindkvist, Martin Zerlang, Orla Vigsø, Nikolaj Brandt, Joanna Doona og Åsa Harvard Maare. #dkvid #dff #satire #videnerfandemeikkeetsynspunkt".
Roskilde University Københavns Universitet - University of Copenhagen
Ida Klitgård – konference
Ida KlitgårdIda Klitgård • 1st • 1stAssociate Professor in Communication Studies at Roskilde UniversityAssociate Professor in Communication Studies at Roskilde University2h • Edited •
Skal vi undersøge og rykke ved satirebegrebet sammen? Mit forskningsnetværk SatiReNet holder international konference på Roskilde University d. 14.-15. november 2024 og har udsendt et call for papers. Hvis du beskæftiger dig med satire og har lyst til at være med, så læs mere og upload dit abstract her SENEST d. 11. AUGUST 2024/.
@Pia Wind is at STORM - 3 July at 21:53 · Frederiksberg
"Aktivist og feminist Micol Hebron fra Los Angeles på besøg på Storm P museet for at give sit besyv omkring tech giganternes begrænsning af den kunstneriske ytringsfrihed og hvordan kvindekroppen censureres og objektliggøres. Brystvorter på kvinder er ulovlige, men ikke mænds. Hun arbejder derfor kunstnerisk med en skabelon af en mandlig brystvorte som algoritmerne godtager. Den nøgne krop er forbudt og sexualiseres, men porno er lovligt. Interessant udstilling på museet omkring censur og satire".
Den 18. juni: Kampen mod hadefuld tale
Den 18. juni markerer UNESCO/FN den internationale dag mod hadefuld tale, fulgt at en række arrangementer. Linkedin/
@Micol Hebron Linkedin/.
@Dennis Meyhoff Brink Linkedin/.
@Ida Klitgård Linkedin/.
Forlaget Columbus
Satire udfylder en vigtig rolle i ethvert demokratisk samfund, men mange aktører har forsøgt og forsøger stadig at kvæle satiren gennem censur.
Dansk PEN Linkedin/. Dansk PEN hjemmeside/.
ICORN hjemmeside/.
#Censur, #humor, #satire, #ironi, #ytringsfrihed - #DanskPen100
Billeder fra de nævnte arrangementer/
Kommentarer
Send en kommentar