Vilkårene for oversat litteratur i Danmark: Det er sværere at læse norsk, end det er at læse engelsk
Vilkårene for oversat litteratur i Danmark
Der var stort fremmøde. Det ville også være en skam hvis rapportens analyser og konklusioner ikke nåede ud til et større publikum.
En rapport fra efteråret 2020 om Statens Kunstfonds betydning for dansk litteratur satte oversat litteratur i skyggen. Derfor rapport nu med fokus på oversættelse til dansk.
Bogpanelet begyndte i 2014. Årsrapporter og specialrapporter, bl.a. forfatteres og oversætteres levevilkår, en anden om små forlag. Der er etableret et nyt Bogpanel nu med Johanne ankerperson. Forsamlingen havde mange forslag til hvad Bogpanelet kan arbejde videre med. Fx efterspørgslen på oversat litteratur, "receptionen"
Rapporterne er ikke forskning, men formidling af høj faglig kvalitet. En større temarapport er på vej.
I aften er det vilkårene for oversat litteratur. Hovedvægten ligger på forlag, som har betydning for oversætternes vilkår. Indsamling af viden og data.
Rapporterne er tænkt som oplæg til politisk debat. Seks fokuspunkter:
Oversat litteratur fylder halvdelen af udgivet litteratur i Danmark. Dansk litteratur vokser nu relativt i forhold til det oversatte. I faglitteratur er der et fald i oversat litteratur.
De største sprogområder er engelsk, norsk og svensk. "Ironisk nok synes, folk, at det er sværere at læse norsk, end det er at læse engelsk". Sofie Voller, redaktionschef.
Ikke meget salg i fjerne sprog, svært af finde oversættere, og svært for forlæggerne at vide hvad der står i de oprindelige manuskripter.
Udbuddet handler om læserne, men også om hvad forlagsredaktionerne kan. Det tager også længere tid at oversætte fra fx. japansk, en tid der ikke honoreres økonomisk. "Mit største problem er tiden". Oversætterne har behov for at tjene penge mellem udgivelserne. Det har forlagene ikke meget forståelse for.
Gennemsnitligt antal oversættelser pr. forlag er faldende. Samlet set bliver der ikke oversat mindre. Små og mellemstore forlag har taget over fra de store forlag. Nogle forlag skifter oversættelses- og udgivelsesprofil. "Nichetendens." Forlagene hapser også hinandens forfattere. Litterære agenter forhandler rettigheder og professionaliserer markedet. Det handler mest om penge.
Nanna Lund: "Nedskæringsrunder, færre redaktører, flere opgaver, plus freelanceoversættelse". Forlagene udliciterer alt arbejdet, både redigering og oversættelse.
Freelancere: "Forlagene fjerner sig fra bogen", siger Marie Vinter. Og svært at oplære nye oversættere, når arbejdet ikke foregår på forlaget. "Afkoblet redaktion til værket."
Andres Vermehren Holm: "Redaktøren er en kreativ medskaber af oversættelsen".
Et alternativ er at starte eget forlag.
Færre forlag modtog støtte fra fondene, der uddeles større portioner, men de små forlag sorteres fra. Måske mere støtte til danske udgivelser og mindre til oversat litteratur. Nu også støtte til produktionsomkostninger m.v. De små forlag er blevet vigtigere for udgivelse af kvalitetslitteratur.
Institutter arbejder for at fremme litteratur der er skrevet på fx fransk eller tysk.
De store forlag har trukket sig fra samarbejdet med institutterne. Indsatsen fra institutterne virker set i sammenligning med de andre skandinaviske lande. Danske forlag får flest penge og har flest udgivelser. Eksempelvis fransksproget litteratur fra Frankrig. Men det trækker ikke oversættelser med sig fra Vestafrika.
Det digitale bogmarked er struktureret anderledes. Oversættelser skal kunne rejse mellem lande. Væksten i lydbøger er stor på det skandinaviske marked. Størst i Sverige. Udbredelsen af digitale bøger er anderledes end fysiske bøger. Større spredning. Ikke så meget bestsellerfokuseret. De små sprog og forlag har det svært også svært på det digitale marked.
Genudgivelser kan være populære men også komplicerede at have med at gøre. Nogle gange bliver det ikke italesat at det er en gengivelse, som fx også kan konkurrere med en nyoversættelse.
Ny specialrapport fra Bogpanelet sætter fokus på oversat litteraturs vilkår i de sidste ti år.
Kulturministeriets Bogpanel, der følger udviklingen på bogmarkedet og den aktuelle situation for litteraturen i Danmark, har udgivet en specialrapport om litteratur, der bliver oversat til dansk med særligt fokus på udviklingen de sidste ti år.
I den 72 sider lange rapport kommer man bl.a. ind på fordelingen mellem sprog, der bliver oversat fra, genrer og formater. Derudover bliver det kortlagt, hvilke forlagstyper der satser mest på oversat litteratur og hvordan forlagene bruger det i sin profilering.
Rapporten konstatere også, at fonde spiller en væsentlig rolle for den oversatte litteraturs vilkår i landet, ligesom oversættere og agenters roller også bliver beskrevet i rapporten.
Sidst i rapporten beskrives, hvordan især biblioteker forholder sig til litteratur der oversættes til dansk og allersidst fremlægger Bogpanelet udviklingsperspektiverne."
Kommentarer
Send en kommentar